Flere cykelryttere har gennem de senere år benyttet dopingstoffet epo i et forsøg på at slå konkurrenterne.
Men et nyt hollandsk forskningsstudium viser, at det forbudte stof måske ikke har den store effekt.
Over en periode på otte uger blev 48 veltrænede amatørryttere mellem 18 og 50 år udsat for et forsøg, hvor den ene halvdel en gang om ugen blev dopet med epo.
De øvrige ryttere fik en saltvandsopløsning, der ikke ville forbedre deres præstation.
Rytterne blev undervejs testet tre gange - to gange på stationære motionscykler og en enkelt gang på landevejen, hvor de tilbagelagde de 21,5 kilometer op ad bjerget Mont Ventoux.
I turen op ad Mont Ventoux - der blev kørt 12 dage efter den sidste dosis epo - var der ingen forskel i målingerne mellem epo- og saltvandsgruppen, når det kom til kraft, iltforbrug og tider.
Forskerne fandt dog frem til, at motionisterne med det tilførte epo i blodet var en anelse bedre til at præstere højintenst. Men det gjorde sig kun gældende på motionscyklerne.
Forskerne stiller nu spørgsmålstegn ved, om epo har den effekt, man hidtil har ment.
- Påstande i populærlitteraturen om, at det skulle have den store effekt, kan ikke fastholdes. Derfor kan disse resultater måske reducere atleters incitamentet til at dope sig med epo, lyder det fra forskerne.
Det nye forskningsstudium er netop blevet offentliggjort i lægetidsskriftet The Lancet.
/ritzau/AFP