Forskere: Hestefesten i Herning var ikke skyld i smitte-eksplosion

Corona
Efter at have undersøgt sagen i en måned, mener forskere ikke, at det er sandsynligt, at hingstekåringen i Herning var arnested for coronasmitten. (Foto: Ritzau Scanpix)

En gruppe forskere har i en måned forsøgt at blive klogere på, hvorfor Herning blev et epicenter.

I coronapandemiens tidlige fase var Herning den kommune vest for Sjælland med flest indlagte patienter med Covid-19 i forhold til indbyggerantal.

Og hvordan kan det så være?

Det har en gruppe forskere siden den 26. marts forsøgt at blive klogere på, og nu er de klar med første resultat af deres undersøgelse. Det oplyser DR Midt & Vest.

På de sociale medier er der blandt andet blevet spekuleret i, om herningensere i særlig grad har besøgt den østrigske skisportsdestination Ischgl, hvor man ved, at der var stor smittespredning.

Et andet bud på smittekilde har været et guldbryllup i området.

Og overfor Avisen Danmark har virolog Allan Randrup Thomsen vurderet, at hingstekåringen i Herning Messecenter med flere end 50.000 gæster har været en sandsynlig kilde til smitte.

Men i undersøgelsen konkluderes det, at man ikke kan pege på én enkeltstående begivenhed, når man skal forstå, hvorfor Herning blev epicenter for coronavirus i det vestlige Danmark.

- De første data viser, at der er tale om et sammensat og varieret smittebillede, hvor både udlandsrejser, deltagelse i arrangementer og især tæt fysisk kontakt med en Covid-19 positiv person udgør de sandsynlige smittekilder.

Det fortæller en af forskerne bag undersøgelsen, Annette Haagerup, der er forskningskoordinerende ledende overlæge ved NIDO Danmark, Center for forskning og uddannelse i Hospitalsenheden Vest.

Usandsynligt at hingstekåringen var arnested

Hvilke udlandsrejser og arrangementer, der konkret er tale om, er datagrundlaget for spinkelt til at sige noget om, lyder det i præsentationen af undersøgelsen.

Det fremgår til gengæld, at der fandt smitte sted allerede før hingstekåringen, der løb af stablen fra den 4. til den 8. marts.

På baggrund af undersøgelsen og den generelle viden man har om inkubationstid for sygdommen, kalder Annette Haagerup det derfor usandsynligt, at hingstekåringen var arnested for smitte.

- Vores undersøgelse viser, at den store gruppe af de tidligste patienter, vi fik indlagt i starten af marts, med stor sandsynlighed er blevet smittet i slutningen af februar, siger Annette Haagerup til DR Midt & Vest.

- Men helt at afvise, at nogle på et senere tidspunkt også er blevet smittet, hvis man har været til et andet stort socialt arrangement, det kan man aldrig.

Resultaterne vidner generelt om, at Danmark har haft smittespredning tidligere, end det hidtil har været antaget. Eller at tiden fra smitte til sygdommens udbrud generelt er kortere, end man har troet.

109 journaler gennemgået

I alt har man gennemgået journaler for 109 Covid-19 patienter på hospitalsenheden, der også omfatter sygehuset i Holstebro og en række mindre sygehuse i det midt- og vestjyske.

Af de 109 patienter havde 30 postadresse i Herning, mens de 14 kom fra Holstebro. Gennemsnitsalderen lå på 64 år.

I omkring halvdelen af journalerne var det ikke angivet, hvordan patienterne var blevet smittet med Covid-19.

Derfor håber forskningsgruppen nu at kunne få fat i flere af de patienter, der har været indlagt, så man kan få uddybet informationer fra journalerne.

- Vi har brug for flere oplysninger fra patienterne for at få et meget mere helstøbt billede af smittekilder og sygdomsforløb, siger Annette Haagerup.

Man arbejder nu på at sende breve ud til de pågældende.

Gruppen forventer at kunne være klar med ny viden i løbet af sensommeren og igen i slutningen af året. Resultaterne skal generelt bidrage til en bedre forståelse af sygdommen.