Det kan være svært umiddelbart at se lighederne mellem et menneske og en gris. Men en ny undersøgelse afslører, at menneskets og dets trynede ven faktisk er bygget op af næsten de samme dna-byggesten.
- Vi har nogenlunde de samme gener som grisen, fortæller Merete Fredholm, professor på Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, til DR.
Hun er en af forskerne bag den nye undersøgelse, der for første gang nogensinde har kortlagt hele grisens dna. Resultatet er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature.
Og kendskabet til grisens byggesten kan vise sig som en stor gevinst for forskningen i ny medicin.
- Det er en stor guldgrube, at vi nu får adgang til så meget genetisk information om grisen, siger en anden af forskerne bag undersøgelsen Lars Bolund til Videnskab.dk.
- Ikke kun for studier af selve grisen, men i høj grad også for den medicinske forskning.
Merete Fredholm er allerede begyndt at anvende den nyligt erfarede viden i blandt andet kampen mod fedme.
- Når man får mere at vide om fedmegener, vil man også kunne overføre det til mennesker og på den måde komme nærmere en forklaring på, hvorfor nogle mennesker blive fede, siger Merete Fredholm.
Hun nævner desuden, at grisegenetikken kan vise sig anvendelig i forhold til forskning af sygdomme som parkinsons og sukkersyge.
Ud over at bruge den nye viden om grisens dna til at kurere sygdomme hos mennesker forventer forskerne også, at kortlægningen af arvematerialet kan bruges til at forbedre fremtidens svineproduktion.
Undersøgelsen viser desuden, hvordan menneskets målrettede avl har formet grisen igennem årtusinder.
Eksempelvis er grisehuden er blevet lysere, og svinekroppen er blevet længere og har fået nogle ekstra ribben.
/ritzau/