Forsker: Dårligt arbejdsmiljø er en form for økonomisk kriminalitet

Af Frode Sørensen, pensioneret arbejdsmiljøforsker

IFØLGE ILO (International Labour Organization) dør der godt 2.000 årligt i Danmark af dårligt arbejdsmiljø. Kræftens Bekæmpelse har “1.600 tilfælde årligt af arbejdsbetinget kræft, hvoraf ikke alle dør”.

Med under 50 dødsulykker årligt dør altså omkring 2.000 årligt af snigende former som kræft og hjertekarsygdomme.

I 1970'erne udstillede arbejder/akademikerrapporterne det dårlige danske arbejdsmiljø. Med anbefalinger fra LO over for forskningsråd etableredes på Medicinsk-Kemisk Institut, KU, en undersøgelse af det kemiske arbejdsmiljø i den grafiske branche med et forprojekt og et databladsprojekt samt på Institut for Kemiteknik, DTU, et procesteknisk projekt.

Der blev udarbejdet datablade med en kvalitet til substitution, dvs en detaljeret redegørelse for langtidsvirkninger, og udviklet en procesteknisk metode til at finde teknisk anvendelige og mindre farlige muligheder, dvs substitution.

PÅ DTU FORTSATTE det for processer inden for jern- og metalindustrien indtil 1993, hvor det blev umuligt af få danske/EU midler. I 2017 begyndte det amerikansk arbejdsmiljøinstitut, NIOSH, at promovere denne forskning på Wikipedia: Substitution of dangerous chemicals.

En seriøs behandling af kemiske stoffer, der kan give langtidsvirkninger som kræft, ændring af arveanlæg, hjerneskader, allergi og hormonforstyrrende effekter, er gennem forbud og substitution at udfase disse, idet de traditionelle sikkerhedsforanstaltninger i disse tilfælde i praksis er utilstrækkelige. Kun de ved substitution fundne mindre farlige muligheder må anvendes, så ikke andre farlige tekniske løsninger tages i brug.

HVAD ER DER SÅ politisk kommet ud af denne forskning?

Sandblæsning med krystallinsk kvartssand kan give kræft og silikose og blev derfor forbudt i England i 1948 samt i Tyskland og Sverige i 1970'erne. I 1980'erne havde vi det inde i et projekt og undrede os over, at noget tilsvarende ikke var sket i Danmark, fordi der fandtes tekniske gode og mindre farlige muligheder.

Det syntes Arbejdstilsynet også, som derefter forsøgte at komme igennem med et forbud, men den konservative regering "satte en jysk kvartssandsvirksomheds økonomiske interesser højere end arbejderes liv og helbred” ifølge en tilbagemelding.

DE SOCIALDEMOKRATISKE ministre Jytte Andersen og Mette Frederiksen ville i svar til Folketinget heller ikke gå ind for et forbud. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, Venstre, har i et mailsvar til mig afvist et forbud. Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen indleder deres svar med ar bedyre, at de går ind for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Foreløbig er Danmark 70 år efter England.

Metalaffedtning med trichlorethylen blev forbudt i Tyskland i 1986. Danfoss gennemførte derefter hurtigt substitutionen til vandbaseret affedtning, som vi havde haft inde i et projekt, og opnåede mange fordele herved. Men Jytte Andersen og Mette Frederiksen ville i svar til Folketinget ikke indføre et forbud som det tyske.

I 1995 ville Jytte Andersen i svar til Folketinget ikke forbyde 10 sundhedsfarlige kemiske stoffer, som vi i vores projekter havde fundet mindre farlige muligheder for.

FARVE-LAK FIK I 80'ERNE bevilget penge til et projekt for datablade, hvis udformning også skulle anvendes i andre brancher. LO satte mig ind i følgegruppen, hvor jeg arbejdede for, at de fik en kvalitet, så de kunne bruges til substitution. Arbejdsgiverne/Arbejdstilsynet var imod, og jeg mener, at de dermed har gjort sig til grundlæggende garanter for et dårligt kemisk arbejdsmiljø.

Den eneste større forbedring i det kemiske arbejdsmiljø har været hjerneskader af organiske opløsningsmidler, og som hovedsageligt blev gennemført af græsrodsbevægelser.

 I DET 21. ÅRHUNDREDE begyndte minimeringen i forebyggelsen:

Under Fogh-regeringen nedlagde blå blok, Socialdemokraterne og de Radikale  Bedriftssundhedstjenesten (BST), som arbejdsgiverne var imod. BST anvendte vore rapporter i deres arbejde.

Løkke-regeringen har en igangværende massakre mod Arbejdstilsynet med en kraftig reduktion i antallet af tilsynsførende og løbende besparelser på finansloven.

I arbejdsmiljøhandlingsplanen 2020 indgår ikke det kemiske arbejdsmiljø, men tre indsatsområder, hvoraf de to viser forværringer i arbejdsmiljøet.

En regeringsnedsat ekspertgruppe skal til sommer komme med forslag om forbedringer uden, at det må koste det offentlige eller virksomheder noget.

Regeringen har endog en fond på 1,2 mia. kr. til forebyggelse i arbejdsmiljøet, som den ikke vil anvende til formålet, selvom dårligt arbejdsmiljø giver samfundsudgifter på omkring 100 mia. kr. årligt.

Beskæftigelsesministeriet vil ikke forbyde kræftfremkaldende stoffer, selvom de er forbudt i nabolande, hvilket gør Danmark til et foregangsland i at afværge arbejdsmiljøforbedringer.

DÅRLIGT ARBEJDSMILJØ er en form for økonomisk kriminalitet, hvor arbejdsgiverne har en økonomisk fordel, som lønarbejdere betaler for med liv og helbred, og hvor der ikke er nogen straffemæssig opfølgning af f. eks. arbejdsbetinget kræft.

Alt dette foregår under mantraet: et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Fagbevægelsen fik intet ud af at inddrage arbejdsmiljøet i trepartsforhandlingerne.

Arbejdsgiverne har sejret ad helvede til.

Dette er et debat-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Vi opfordrer dig til at engagere dig i emnet, men med konstruktive og respektfulde refleksioner. Vi opfordrer til en positiv debat, hvor vi diskuterer sagen, ikke personen. På den måde skaber vi sammen en debat, man gerne vil være en del af. Ikke fri for!
Avisen.dk forbeholder sig retten til at moderere i indlæg, der er ringeagtende eller indeholder personlige angreb.


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.