Onsdag offentliggjorde forskere det første billede, der nogensinde er taget af et sort hul.
Offentliggørelsen var ventet med spænding, ikke mindst hos seniorforsker i astrofysik og atmosfærefysik ved DTU Space Thomas Greve. Og han er ikke skuffet.
- Det levede i høj grad op til forventningerne. Er du vild.
- Jeg kommer til at tænke lidt på billederne fra den første månelanding. Dette billede kan blive ligeså ikonisk. Det appellerer til alle, at der findes objekter, der opsluger alt, siger han.
Et sort hul har en masse og dermed en tyngdekraft, der er så stor, at intet - end ikke lyset - kan undslippe det.
Det sorte hul, som nu er foreviget, har en masse, der svarer til 6,5 milliarder sole, og det befinder sig 50 millioner lysår fra jorden. Det vil sige, at vi ser det, som det så ud omkring det tidspunkt, da dinosaurerne uddøde på jorden.
I 1915 udgav Albert Einstein den generelle relativitetsteori, der blandt andet forudsagde eksistensen af sorte huller.
Teorien blev ifølge Thomas Greve første gang bekræftet allerede i 1919, da to ekspeditioner studerede en solformørkelse i Sydamerika.
- Man kunne så se, at nogle stjerner bag solen så ud til at være et andet sted, fordi solens tyngdekraft bøjede lyset. Det er et sort hul så et helt ekstremt eksempel på, forklarer han.
- Det er helt unikt, at vi nu har et billede af et sort hul, og det er endnu en triumf for Einstein, fordi det igen bekræfter hans teorier, siger Thomas Greve.
Især for forskere som Thomas Greve, der forsker i dannelse og udvikling af galakser, kan observationerne af sorte huller være særligt interessante.
- Det er et uudforsket emne, og jeg er særligt interesseret i, hvordan sorte huller påvirker galaksers udvikling, sagde han forleden til Ritzau, før billedet af det sorte hul blev offentliggjort.
- Vi har brug for sorte huller, fordi de kan skyde gas og stof ud af galakserne og lukke ned for stjernedannelse, forklarede han.
/ritzau/