Ligesom i Danmark anbefaler myndighederne i Bangladesh, at man ikke samler sig mere end 10 personer et sted. Det var der så 25.000 mennesker, som valgte at ignorere i går i byen Raipur, da de deltog i en massebøn.
Paradoksalt nok var de alle samlet til massebøn mod corona-virusset.
Det er ikke gået upåagtet hen, og optrinnet skabt stor ballade i landet og på de sociale medier.
I kølvandet på bønnen har en ledende figur i det regerende Awami League-parti Obaidul Quader oplyst, at et totalt udgangsforbud kan komme på tale, skriver Ekstra Bladet.
Det er uvist, om nogle af deltagerne i massebønnen har coronavirus, men et lignende event i februar i Malaysia anses for at være årsag til 500 smittede.