Både Chelsea og Liverpool kunne i går sætte tre point ind på kontoen i Premier League.
Dermed holder de presset på førerholdet Manchester United, der spiller senere i dag.
Chelsea mødte på udebane Portsmouth, der på et mål af Didier Drogba elleve minutter før tid blev besejret med 1-0.
På Anfield var Liverpool heldige med ikke at komme bagud mod Sunderland, der i første halvleg misbrugte en kæmpe scoringsmulighed.
I anden halvleg fik Liverpool dog bedre styr på spillet. Først nettede David Ngog på et indlæg fra Steven Gerrard, og kort tid efter kunne Yossi Benayoun gøre det til slutresultatet 2-0 efter en målmandsdrop af Sunderlands keeper, Marton Fulop.
Manchester United topper Premie League med 62 point, mens Chelsea og Liverpool med fire point færre indtager de to næste pladser.