Den danske venstrefløj har svigtet, fordi den ikke forstår, at udlændingepolitik også er klassekamp. Resultatet: Arbejdervælgerne flokkes om Dansk Folkeparti, der åbent har peget på indvandringens konsekvenser for lavtlønnede, kortuddannede og for de, der bor i udsatte boligområder.
Sådan forklarer forfatteren Kristian Thorup i en ny bog - Populismens Klassekamp - at et parti, der lagde stemmer til afskaffelsen af efterlønnen og en forkortelse af dagpengeperioden, kan blive populært blandt arbejdervælgere.
Social blindhed på venstrefløjen
Når mange arbejdervælgere har flyttet deres kryds væk fra partier med udspring i arbejderbevægelsen, skyldes det ifølge forfatteren en social blindhed på dele af venstrefløjen.
- Det er de klare klasseperspektiver, som store dele af venstrefløjen - særligt mange af de højtuddannede - ikke ser. Og så vælger mange arbejdere Dansk Folkeparti, fordi det parti trods alt taler åbent om problemerne. Det handler ikke om racisme, men om frygt for at miste jobbet eller frustration over et velfærdssamfund under pres, siger Kristian Thorup i et interview i Ugebrevet A4.
Læs hele interviewet med Kristian Thorup her
Ved folketingsvalget i 1990 stemte 71 procent af arbejderne på Socialdemokratiet, SF eller Enhedslisten. Ved det seneste valg stemte et flertal af arbejderne på blå partier - med Dansk Folkeparti som det næststørste arbejderparti.
De rige går fri
Boligpolitikken er et af de områder, som ifølge Kristian Thorup viser, at udlændingepolitik handler om kamp mellem samfundsklasser.
- Hvor opstår der integrationsproblemer? Det er jo ikke i de velhavende områder nord for København eller på Østerbro, men i den almene boligsektor og de mindre ressourcestærke kommuner. De rigeste dele af Danmark går simpelthen fri, siger Kristian Thorup, der er cand.soc. i filosofi og socialvidenskab.
Det andet punkt handler om arbejdspladserne, hvor det først og fremmest er ufaglærte og faglærte arbejdere, som presses af indvandring.
- De konkurrerer med indvandrere om de samme job. Det presser lønnen ned, og man må finde sig i mere. Det samme gør sig ikke gældende for folk med lange uddannelser, siger Kristian Thorup til Ugebrevet A4.
Og endelig lægger indvandrere fra ikke-vestlige lande et tryk på velfærdsstaten:
- Det påvirker i høj grad folk på bunden af samfundet mest, fordi det er dem, der er mest afhængige af at kunne få hjælp. De frygter, at velfærdsstaten smuldrer, siger forfatteren.
Kulturel overklasse
Som led i arbejdet med bogen og på sit studie har Kristian Thorup interviewet en lang række DF-vælgere med arbejderbaggrund.
- De oplever et modsætningsforhold til det, du kan kalde den kulturelle overklasse - dem med gode uddannelser, som behersker det 'rigtige' sprog og stemmer på Alternativet eller Enhedslisten. Dansk Folkepartis arbejdervælgere oplever det som en arrogant klasse, som ekskluderer andre samfundsklasser og deres oplevelser af virkeligheden, siger Kristian Thorup.
Og igen er det spørgsmålet om indvandring, der er den tydeligste markør. DF-vælgerne har oplevet, at diskussioner om problemer i boligområder og presset på velfærdsstaten er blevet lukket ned.
- De mener, at det er forbudt at diskutere de emner, siger Kristian Thorup.
Men vi har da i høj grad diskuteret udlændingepolitik de seneste 20 år i Danmark?
- Ja, men det skyldes i høj grad Dansk Folkeparti. Og når der bliver åbnet for de frustrationer, mange arbejdervælgere har, så bliver det ofte af Dansk Folkepartis mest indædte modstandere fejet af bordet som fremmedhad og racisme. Sådan er det stadig i visse kredse, siger Kristian Thorup.
Forstå populismen
Hvis de traditionelle arbejderpartier vil vinde de frafaldne vælgere tilbage, handler det om forstå populismen og om at angribe den, hvor den er svagest: På dens mangel på gennemførlige løsninger, pointerer han.
- Problemet med populismen er, at den ikke kommer med løsninger. Den adresserer en masse frustrationer om indvandring, men virker nærmest uinteresseret i at få tingene til at fungere. Nogle gange kan man nærmest få det indtryk, at de hellere vil skabe flere problemer end løse dem, siger Kristian Thorup til Ugebrevet A4.