Hun skulle være en ganske talentfuld volleyball-spiller, men 17-årige Sabina Altynbekova fra Kazakhstan har været så heldig med sit udseende, at det er blevet et problem for hende.
Den slanke teenager med de høje kindben og de brune øjne tager så meget af publikums opmærksomhed, at det nu er blevet for meget for både træner og holdkammerater:
"Fansene stirrer bare på hende, og de følger ikke med i mesterskabet mere, "siger træneren Nurlan Sadikov ifølge Daily mail til en lokal avis.
Ved holdets seneste kampe til en U-19 turnering i Taiwan var både publikum og presse mødt talstærkt op længe før kampen for at se den 17-årige skønhed.
Selv er Sabina Altynbekova også ved at være godt træt af opmærksomheden:
"I begyndelsen var jeg smigret, men nu bliver det lidt for meget. Jeg vil gerne koncentrere mig om at spille volleyball og blive kendt for det, og ikke andet, siger hun ifølge Daily Mail til en lokalavis.
Sabina Altynbekova har i skrivende stund mere en 100.000 følgere på Facebook og mere end 250.000 følgere på Instagram.
Kilde: BT & Daily Mail
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.