Lærere i folkeskolen diskriminerer elever med mellemøstlige navne.
Sådan lyder en af konklusionerne i et forskningsprojekt bestående af fire studier fra TrygFondens Børneforskningscenter, der netop er blevet offentliggjort i det internationale videnskabelige tidsskrift Journal of Public Administration Research And Theory.
Det skriver Politiken tirsdag. Det er første gang, at diskrimination af elever i den danske folkeskole undersøges.
Undersøgelsen konkluderer samtidig, at lærerne ikke er racistiske, men at arbejdspres får dem til at foretrække at få Mathias ind i deres klasse frem for Yousef i en situation, hvor et nyt barn skal begynde i klassen.
- Hvis du kommer som ny elev på en skole, er der en tendens til, at læreren er skeptisk over at få dig ind i klassen, selv om læreren ikke kender dig. Alene på grund af dit navn er du bagud på point. Det er synd for de børn, der netop ofte har brug for at være foran på point, siger Simon Calmar Andersen, der er professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, og som sammen med sin kollega Thorbjørn Sejr Guul står bag undersøgelsen, til Politiken.
Han tilføjer, at selv om det ikke er lærerne alene, der bestemmer, om et barn skal ind i deres klasse, er deres holdning og forventninger til eleverne af stor betydning.
Når lærerne svarer, som de gør, handler det om, at folkeskolen har en særlig udfordring, når det gælder en del af de tosprogede elever, fortæller Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
- Det er klart, at den viden har lærerne med, når de svarer på de her spørgsmål. Det kan de jo ikke bare lukke øjnene for. Generelt føler lærerne i forvejen ikke, at de kan give en tilfredsstillende undervisning til eleverne. Buen er allerede spændt, og derfor siger lærerne fra, siger Bondo til Politiken.
Politiken