Aldrig før har forskerne i FN's Klimapanel været så klare i mælet som i den rapport, de fremlægger søndag i København: Vi har selv skabt klimaændringerne, og vi har valget mellem at sænke CO2-udledningen nu - eller imødese voldsomme og uigenkaldelige katastrofer i fremtiden.

Budskabet er langt hen ad vejen det samme som i de tidligere statusrapporter fra panelet (IPCC). Men tonen er skærpet, og de videnskabelige data vejer endnu tungere end før.

Fremtiden vil bringe en stadigt varmere jordklode, mere afsmeltning af isen fra Grønland og verdens gletsjere, stigende vandstande i havene, flere hedebølger og mere tørke, flere voldsomme regnskyl og oversvømmelser, mangel på drikkevand og faldende udbytter af hvede, majs og ris.

Den ny rapport, "Climate Change 2014", er et resumé på 40 sider rettet mod politikere og andre beslutningstagere. Den er tænkt som køreplan for verdens stats- og regeringschefer, der i december 2015 skal indgå en global klimaaftale i Paris.

- Vi har midlerne til at begrænse klimaændringerne. Løsningerne er mange og tillader fortsat økonomisk og menneskelig udvikling. Alt, vi behøver, er viljen til forandring, siger IPCC's formand, Rajendra Pachauri.

IPCC har regnet på fire forskellige scenarier frem mod år 2100 - afhængig af, hvor godt det lykkes at begrænse udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. I værste fald bliver det op mod 4,8 grader varmere, og panelet forudser havstigninger på mellem 26 og 82 centimeter.

Hvis vi skal nå målet om at begrænse Jordens opvarmning til to grader over niveauet før industrialiseringen, er det nødvendigt skære udledningen af drivhusgas med 40-70 procent i perioden 2010 til 2050. Udledningen skal falde til nul i 2100, siger Pachauri.

Løsningerne hedder ifølge rapporten energieffektivitet, vindmøller, solceller, biomasse og skovplantning - men også omstridte teknologier som atomkraft og CCS, der betyder opsamling og lagring af drivhusgasser under jorden.

- Ingen enkelt løsning er tilstrækkelig i sig selv, lyder det fra forskerne.

De peger også på CO2-kvoter eller CO2-skat som den mest omkostningseffektive måde at nå målet på. Statsstøtte til klimaskadelige brændsler som kul, olie og gas skal fjernes eller mindskes.

Faktisk er det ifølge IPCC muligt at afbøde klimaforandringerne til en udgift på bare 0,06 procentprocent af den fremtidige vækst i vores forbrug, der ventes at blive 1,6-3 procent om året i dette århundrede.