Forholdene i det kriseramte nordlige Myanmar er ikke "befordrende" for at bringe rohingya-mindretallet tilbage til delstaten Rakhine, siger højtstående kilder i FN.
Myanmar insisterer på, at medlemmer af det etniske mindretal, der er flygtet til Bangladesh, kan vende hjem med det samme. Men FN kritiserer forholdene i den region, hvor rohingyaerne kommer fra.
Over 700.000 medlemmer af rohingya-mindretallet er flygtet fra Myamar siden august sidste år.
Militæret havde indledt en offensiv efter uroligheder, og det efterlod et spor af nedbrændte landsbyer og mange beskyldninger om drab og voldtægter på rohingyaerne.
Hæren i det overvejende buddhistiske Myanmar afviser beskyldningerne og siger, at dets kampagne var en legitim indsat mod rohingya-oprørere.
I Bangladesh har rohingyaerne levet under apartheidlignende forhold med begrænset bevægelsesfrihed og begrænsede muligheder for uddannelse og lægehjælp.
- Vi er parate til at tage imod dem. Bygningerne står parate. Hospitaler og kliniker er parate, siger Aung Tun Thet, som er chefkoordinator for regeringens projekter for mindretallet.
Nobelpristageren Aung San Suu Kyi betragtes som Myanmars reelle leder.
Mindst 10.000 mennesker er blevet tvunget væk fra deres hjem siden nytår på grund af kampe mellem militæret forskellige væbnede etniske grupper.
Myanmar har mindst 20 væbnede etniske organisationer og andre grupper, der ligger i forskellige former for konflikter. Rohingyaerne siger. at de er efterkommere af arabiske handelsfolk og andre grupper, som har været i det sydøstlige Asien i generationer.
FN's uafhængige efterforsker i menneskerettigheder i Myanmar, Yanghee Lee, sagde i Genève i sidste måned, at hun finder stadigt flere beviser for en mistanke om, at et folkedrab har fundet sted.
/ritzau/AFP