Et charteret fly i Nigeria med 27 mennesker om bord fik motorproblemer umiddelbart efter start fra Lagos lufthavn og styrtede ned.
Mindst otte er omkommet, oplyser lokale embedsmænd til nyhedsbureauet AFP.
Flyet ramte ned i et brændstoflager, og der opstod brand.
Det er ikke oplyst, hvilken flytype, der er tale om.
Der var 20 passagerer og syv besætningsmedlemmer om bord.
- Det var på vej til Akure. Motoren svigtede ved takeoff, oplyser en talsmand for den nigerianske flykontrol.
Lederen fra den nationale redningstjeneste fortæller, at otte lig er fundet foreløbig, mens én person behandles for meget alvorlige skader.
Flyet nåede aldrig at forlade lufthavnsområdet, men ramte ned i et område, hvor flybrændstof lagres.
Flyulykker forekommer relativt hyppigt i Nigeria.
I juni sidste år døde 163 mennesker, da et fly fra Dana Air styrede ned i en boligblok i Lagos.
Det var den værste flyulykke i to årtier.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.