Det endte lykkeligt for de 104 passagerer og besætningsmedlemmer, der sent i går aftes blev holdt som gidsler under en flykapring i Mexico.
De fem formodede kaprere frigav alle passagererne, og der var ingen af gidslerne, der var kommet til skade, oplyser lokale medier.
Kaprerne havde truet med at sprænge flyet i luften, medmindre de fik lov til at tale med Mexicos præsident, Felipe Calderon. Men det fik de ikke lov til. Et stort opbud af specialstyrker havde omringet flyet, og fik uden nogen dramatik anholdt gidseltagerne.
Hvad kaprerene ville forlange af Mexicos præsident, eller hvilket formål der var med at kaprer et fly vides endnu ikke. Men transportminister Francisco Orcasitas oplyser, at der ikke blev fundet sprængstoffer om bord på flyet, en Boeing 737, og at gidslernes trusler, derfor var tomme.
Flyet kom oprindeligt fra Bolivia og var mellemlandet i feriebyen Cancun på vej mod Mexicos hovedstad Mexico City.