Da Spies i går sendte 212 ferierende danskere til den græske ø Lesbos, var der udsolgt.
Meldingen fra andre rejseselskaber er den samme: Salget af rejser er ikke påvirket af de tusinder af bådflygtninge, der kommer til for eksempel Lesbos og andre steder i Grækenland. Det skriver Kristeligt Dagblad. Heller ikke selvom danske turister fra Grækenland i medierne den seneste tid har debatteret, hvad flygtningene og de spor, de efterlader sig, har betydet for deres ferie.
"Grækenland er fortsat danskernes favorit, når det gælder sommerferien," siger kommunikationschef i Spies, Torben Andersen.
"Salget ligger i år ti procent over, hvad det gjorde på samme tidspunkt sidste år. Selv til Lesbos. 70 procent af vores rejser til Lesbos er solgt, og danskerne er ikke gået i baglås over omtalen af flygtninge. Selvfølgelig kan man møde flygtninge på øen, men det kan man også i Danmark. Vi var tidligere på året bekymrede for, om danskerne ville vende ryggen til Lesbos, men det har de ikke gjort," siger han.
Italien er for Spies ikke en stor charterdestination, og Torben Andersen kan derfor ikke udtale sig om antallet af danske turister til Italien, hvortil tusinder af flygtningene også kommer.
Fra marketingchef Ulrik Nissen i Apollo lyder det, at man ikke har udbudt færre rejser til Grækenland på grund af flygtningekrisen. Fra maj til oktober sendes cirka 4300 gæster til den græske ø Kos, der også modtager flygtninge. Samlet sender Apollo cirka 65.000 gæster af sted denne sommer fra Danmark til Grækenland, som er det samme antal som sidste år.
En del af forklaringen kan ifølge Ulrik Nissen være, at sommervejret i Danmark ikke har været så godt som de seneste somre. Det sælger rejser, og grundlæggende er det ifølge ham vejret, der er afgørende for rejselysten. Når rejseselskabet har fået spørgsmål fra rejsende til Grækenland, har det desuden i højere grad handlet om den økonomiske krise og ikke flygtningene, der rejser over Middelhavet mod Europa.
Bravo Tours sender i år for første gang turister til Lesbos fra midt i maj til oktober. I alt bliver det til 5000 danskere, fortæller administrerende direktør Peder Hornshøj. Man sælger ifølge ham rejserne lige nu til mere eller mindre fuld pris, og der har været udsolgt indtil nu. Han fortæller, at det er en mindre del af turisterne, der er i områder, hvor også flygtningene er. De, der møder flygtninge, er ifølge ham berørte af situationen, men meget forstående, og flere ønsker at gøre noget for at hjælpe.
Historisk er det ifølge Henrik Halkier, professor i regional- og turismestudier ved Aalborg Universitet, svært at finde eksempler på danske turister, der i større grad grundet internationale begivenheder har afholdt sig fra at feriere et bestemt sted:
"Grundlæggende kan man sige, at der skal være en umiddelbar fare forbundet med det, før danskerne holder sig væk. For eksempel har Egypten i de seneste 20 år været ramt af angreb på turister. Ikke bare som vestlige mål, men også for at ramme lederne og landet økonomisk. Det havde en indflydelse på danskernes lyst til at rejse til Egypten. Men efter tsunamien i Asien gik der ikke lang tid, førend turisterne var tilbage."
Ifølge Henrik Halkier begrunder turister blandt andet deres rejser til ramte områder med ønsket om at vise solidaritet.
"Nogle siger, at man skal tage et sted hen, hvor de lokale indbyggere kan bruge de penge, turisterne lægger. Og denne sommer har vi også set, hvordan folk gennem flyselskaberne får mulighed for at pakke ekstra tøj på deres charterrejser, som de så giver til flygtningene på stedet," siger han og tilføjer:
"Medievirkeligheden er i dag så fuld af vold og vederstyggelighed, at så længe der ingen fare er for den enkelte danske turist, så afholder det ikke folk fra at rejse. Om man så gør det i solidaritet med flygtningene og for eksempel tager tøj med, eller om man dybest set tager af sted, fordi nu er ferien jo betalt, det er et komplekst spørgsmål."