Flere meldt ramt af skud i Las Vegas

Politiet i spillebyen bekræfter, at en bevæbnet mand "er aktiv" på den berømte hovedgade The Strip.

Flere personer meldes ramt af skud ved hovedstrøget The Strip i Las Vegas, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP. 

Ifølge tv-stationen CNN er mange såret af skud fra automatvåben.

- Personer, der er såret af skud, bliver transporteret til hospitalet efter masseskyderi i Las Vegas, siger en talskvinde fra hospitalet University Medical Center, Danita Cohen.

- Adskillige mennesker er ramt af skud, siger hun.

BBC oplyser, at skyderiet skete under en koncert i det centrale Las Vegas. 

En politimand, Aden Ocampo-Gomez, siger, at politifolk er på vej mod stedet Mandalay Bay Hotel og Casino.

Myndighederne henstiller til alle om at undgå området ved Mandalay Bay Hotel.

Der var rapporter om, at der skulle være affyret skud ud gennem et vindue.

/ritzau/AP 

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.