Flere indlagt på intensiv: Alkohol og stoffer bragte 40 karnevalsgæster på skadestuen

Usædvanligt travlt og særligt mange, der har fået for meget alkohol i blodet i Aalborg
Akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital har haft en travl aften og nat med at behandle patienter, fortæller Lars Thomsen, ledende overlæge på Akut- og Traumecentret.
Akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital har haft en travl aften og nat med at behandle patienter, fortæller Lars Thomsen, ledende overlæge på Akut- og Traumecentret. Foto: Henning Bagger/Scanpix

Akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital har haft en travl aften og nat med at behandle patienter, fortæller Lars Thomsen, ledende overlæge på Akut- og Traumecentret.

- Det har været en travl omgang. Vi har haft rigtig mange igennem vores skadestue med alkoholpåvirkning. Særligt i løbet af natten har der været nogle alvorlige tilfælde med stofpåvirkning, hvor vi ikke kender stofferne. Nogle har været så påvirkede, at de måtte indlægges på intensivafdelingen, siger han til P4 Nordjylland.

Han anslår at omkring 40 har modtaget behandling mod enten for meget alkohol eller stoffer, og altså flest på grund af alkohol.

Akut Medicinsk Koordination oplyser, at den i løbet af lørdagen havde 57 ambulancekørsler i karnevalsområdet, og at 110 personer har fået behandling i teltene i den fremskudte skadestue i karnevalsområdet.

Vejret ved karnevallet var på den gode side af 20 grader og solen skinnede fra en skyfri himmel.

75.000 personer deltog i paraden, oplyser Aalborg Karneval. Nordjyllands Politi anslår, at der i alt var mellem 130.000 og 160.000 menesker i gaderne.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.