Flere steder i Danmark har der i weekenden været forskellige antisemitiske episoder.
Det fortæller Det Jødiske Samfund i en pressemeddelelse, efter at der har været omtale af en hændelse i Randers, hvor en lang række gravsten på den jødiske del af en kirkegård er blevet væltet.
Men episoden var ikke den eneste antisemitiske af slagsen i forbindelse med årsdagen for Krystalnatten.
I Silkeborg har en dansk-jødisk familie fået hængt en gul davidsstjerne mage til den, der blev brugt i Nazityskland, på sin postkasse.
I Aarhus har en anden familie oplevet noget lignende, ligesom der er flere andre episoder, lyder det fra Det Jødiske Samfund.
Det bliver ved
- At det sker lige præcis på årsdagen for Krystalnatten, er bevis på, at det tankesæt, der førte til holocaust, eksisterer i 2019. Og at der er mennesker, som er parat til at gå til ekstremer for at føre denne menneskefjendske ideologi ud i livet.
Væltede gravsten har ikke været eneste antisemitiske episode i weekenden, oplyser Det Jødiske Samfund.