Har du en god kontakt til din krop, eller er du mester i at ignorere din krops signaler og fortsætte din gøren og laden, selvom du ved, det er forkert? Hvis du er den sidste type, så er du langt fra alene. Faktisk er vores samfund fyldt med mennesker, der er lidt for dygtige til at ignorere deres mavefornemmelse.
Lykke Rix har arbejdet som coach i mere end 10 år, og den røde tråd gennem hele hendes virke har været mennesker, der er dygtige, ambitiøse, tænker meget, planlægger meget og opnår meget, men som ikke kan mærke sig selv. Hovedet har taget over, og de har glemt forbindelsen til deres egen krop.
- Vi lever meget oppe i hovedet. Vi forsøger at planlægge og kontrollere os ud af alting, og det er i virkeligheden hjernens forsøg på at minimere risikoen for at opleve noget ubehageligt. Jo mere gennemtænkt, jo større er chancen for succes. Det bilder vi i hvert fald os selv ind. Men modsætningen er, at planerne bliver lagt med hovedet, mens livet bliver mærket med kroppen, og det er ikke altid, at kroppen er enig med hjernen i, hvordan følelser og situationer skal gribes an, fortæller Lykke Rix.
Det perfekte er yt! Derfor skal du charme din date med dine særheder i stedet
Vi har instinktivt lyst til at flygte
Grunden til, det kan være så svært at stoppe op og lytte til kroppen og handle på dens signaler, er, at det går imod det, hjernen fortæller os, at vi skal gøre. Den vil nemlig helst have os til at fortsætte, forklarer Lykke Rix.
– Hjernen vil altid forsøge at føre os udenom ubehag og smerte. Det er et medfødt instinkt. Men det er ikke altid, at det er den nemme løsning, der er den rigtige for os – og det er dét, som kroppen er så god til at gøre opmærksom på. Jeg hører tit folk fortælle, at de tager sig en løbetur eller en tur i fitnesscenteret for at få noget ud af systemet. Men spørgsmålet er, om lysten til at træne er hjernen, der forsøger at flygte fra noget, eller kroppen, der har brug for bevægelse.
4 tegn på, at du trænger til at lytte mere til din krop
- Du glemmer nuancerne
Alting bliver meget sort og hvidt, især når du står i pressede situationer. Løsninger bliver meget rigide og enten/eller i stedet for, at du åbner op for alle de nuancer, der typisk ligger imellem det sorte og det hvide.
Elsker du at sladre med dine veninder eller kolleger? Tjek her, hvorfor det er godt for dig
- Tanker, der kører i ring
Dine tanker bliver ved at køre i ring, og du er ikke i stand til at stoppe dem. Hvis du bliver ved at genleve en forklaring, en undskyldning, et møde eller en samtale, så er det ofte et tegn på, at hjernen er ved at brygge undskyldninger sammen, der ikke helt stemmer overens med, hvordan du egentlig har det i kroppen.
3. Du prøver at regne den ud
Du bruger utrolig lang tid på at forberede dig på alting og tænker hele tiden ’hvad nu hvis ...’ Men ofte bliver det ved forberedelsen – du får aldrig ført tankerne ud i livet, fordi dit behov for at være så forberedt, at der ikke kan komme nogen overraskelser, i virkeligheden gør dig handlingslammet.
4. Du eksploderer oftere
Hvis du for længe lægger låg på dine følelser, vil du opleve, at det hele pludselig koger over. For kvinder viser det sig ofte i form af, at vi begynder at græde. Hvis der er et sted i livet, hvor vi ikke har tilladt os selv at græde, så sker det ofte, at det kommer ud et andet sted – under et møde, en samtale med chefen, et mindre skænderi. Noget, der slet ikke er så vigtigt, men som pludselig får det hele til at eksplodere indeni. Mænd har den samme overløbsventil, men for dem kommer det ofte til udtryk i vrede fremfor tårer.
Forskere: Det her søger mænd efter hos kvinder