U-landsbistanden til for eksempel Afrika falder i takt med, at den økonomiske krise fortsætter, og i yderste konsekvens vil det betyde flere døde.
"Der er ingen tvivl om, at det vil betyde mere sygdom og sult. Og det betyder mindre udvikling i Afrika," siger generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, til Nyhedsbureauet Newspaq.
Hverken Anders Ladekarl eller udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) vil sætte tal på, præcist hvor katastrofal krisen bliver for u-landene.
Men udviklingsministeren erkender, at hun og hendes kolleger i de andre velstående lande står over for en enorm udfordring, hvis den finansielle krise ikke skal få fatale konsekvenser for verdens fattige.
"Set i lyset af situationen på finansmarkedet er det vanskeligt at forestille sig, at der kommer en stigning i den officielle bistand. Og så bliver det selvfølgelig endnu sværere at leve op målet om at afskaffe fattigdom inden 2015," siger hun til Newspaq og henviser til G8-mødet i 2005.
Dengang lovede økonomiske mastodonter som Tyskland, Frankrig, Storbritannien og USA, at ville give 0,7 procent af deres bruttonationalindkomster (BNI) til de fattige lande.
Men det er de ikke kommet op på endnu, og i USA bliver der for eksempel kun sat 0,16 procent af til u-landsbistand.
Det bekymrer Dansk Røde Kors, der frygter, at især Storbritannien og USA vil skære i bistanden, når der skal findes penge til at hjælpe den finansielle sektor.
"De skal jo finansieres. Og traditionen viser, at det går ud over bistanden til de fattige dele af verden, når der er store budgetunderskud," siger Anders Ladekarl.
Han forventer dog ikke, at de private bidrag vil blive mindre, men det frygter Ulla Tørnæs.
"Jeg tror, at det - med udsigten til økonomisk tilbagegang - bliver vanskelige at få private til at interessere sig for et kontinent som det afrikanske," siger udviklingsministeren.
Ifølge Dansk Røde Kors giver danskerne 1.400-1.500 kr. om året til velgørende formål.
/Newspaq/