Fede Finn har nået en alder, hvor det er knap så Funny Boyz at være på landevejene. Derfor vil næste turne også være den sidste for det populære band, der blandt andet står bag hittet "Kærligheden brænder".
”Fede Finn nærmer sig en alder, hvor tiden er inde til at udfylde tilværelsen med nye og andre oplevelser end musikken, eller blot gå og ”slå skader med en kæp”, som bandet skriver på sin facebookside.
Festen slutter derfor for Fede Finn med udgangen af 2025, hvilket naturligvis ikke vil blive forgået i stilhed. Gennem hele året vil det blive markeret med en tv-serie på 11 afsnit, en ny CD og naturligvis en ”Farvel Tour”.
Fede Finn & Funny Boyz kan efter 21 år på dansktopscenen prale med ikke mindre end 33 sange, som enten har ligget nr. 1 på enten DR’s dansktop eller Top Charlie og solgt omkring en halv million cd’er. Sidste koncert bliver afviklet 1. januar 2026.