FC København er alt andet end favorit, når de danske mestre i fodbold i aften tager imod det italienske mesterhold, Juventus, i den første kamp i Champions League-gruppespillet.
Før gruppe B-kampen i Parken kan FCK måske finde trøst i statistikken, der beretter om, at klubben endnu ikke har tabt på hjemmebane i Champions League-gruppespillet.
Her er FCK's resultater siden Champions League-debuten i 2006:
2006/07-sæsonen:
FCK-Benfica 0-0
FCK-Manchester United 1-0
FCK-Celtic 3-1
FCK endte på gruppens fjerdeplads med syv point.
2010/11-sæsonen:
FCK-Rubin Kazan 1-0
FCK-FC Barcelona 1-1
FCK-Panathinaikos 3-1
FCK endte på gruppens andenplads med 10 point.
Den danske klub er dog ikke ubesejret på hjemmebane i Champions League generelt.
I februar 2011 vandt Chelsea 2-0 i Parken i den første af to 1/8-finaler. Den engelske klub gik senere videre efter 0-0 i returkampen i London.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.