Det kan være i strid med både Grundloven og menneskerettighedskonventionen, hvis Faxe Kommunes byråd beslutter at indføre et forbud mod, at ansatte i kommunen klæder sig i burka eller niqap.
For hvis forbuddet udelukkende er rettet mod personer, som af religiøse årsager dækker deres krop, kan det være problematisk, vurderer Jens Elo Rytter, som er professor ved juridisk fakultet på Københavns Universitet.
- Når man skal lave sådan et forbud, må det ikke være rettet mod den religiøse praksis. Man skal derimod vedtage det som et forbud mod burkaer og anden heldækkende beklædning, siger han og uddyber:
- Det må altså ikke kun handle om religiøs beklædning, der dækker kroppen, for så har man målrettet det mod én bestem religion, og så kan det komme på kant med religionsfriheden og være religiøs diskrimination.
Jens Elo Rytter vurderer dog, at et forbud vil være mindre problematisk, hvis det er til for at forhindre, at ansatte bliver begrænset i deres udfoldelsesmuligheder, når de bærer muslimske klædedragter.
Forslaget blev i første omgang vedtaget i økonomiudvalget med stemmerne fire mod tre. Men på borgmester Knud Erik Hansens (S) initiativ skal hele byrådet nu tage stilling til forslaget.
Knud Erik Hansen mener, at forslaget er så principielt, at alle partier skal have mulighed for at have indflydelse på beslutningen, som han personligt selv er dybt imod.
- Det er unødvendigt. Det sender et forkert signal, og jeg er usikker på, om vi overhovedet må gøre det, siger Knud Erik Hansen.
Borgmesteren har ikke kendskab til, at der i øjeblikket hjemmehjælpere, pædagoger eller andre ansatte i kommunen, som bærer burka eller niqap
Det er Jonas Kristinsson fra Venstre, som står bag forslaget. Ifølge DR tegner der sig et politisk flertal for forbuddet.
Selv om muslimske klædedragter ikke er et aktuelt problem i kommunen, fortæller Jonas Kristinsson til DR, at der er brug for en slags fremtidssikring.
/ritzau/