Som følge af en toprocents besparelse, som gymnasierne blev pålagt i finansloven for 2016, bliver der nu færre lærere på de enkelte gymnasier.
I alt 1000 færre lærere vil der være i det igangværende skoleår. Det skriver Politiken.
Tallene stammer fra en undersøgelse blandt tillidsrepræsentanterne på gymnasierne, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har gennemført i august.
I forhold til sidste skoleår bliver der i 2016 og 2017 nu 1000 færre lærere - ud af cirka 15.000 - til at undervise det samme antal elever.
Og det bekymrer både lærere, rektorer og elever.
- Det betyder noget for kvaliteten af den uddannelse, vi laver, siger formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm, til Ritzau.
- Lærerne bliver mindre forberedte, der bliver mindre tid til den enkelte elev, og der bliver mindre tid til alt det, der også hører med til at gå i gymnasiet - nemlig lektiecafé, studierejser og alt det andet, siger hun.
Besparelsen på to procent er kun begyndelsen. Især de 120 almene gymnasier rammes af nedskæringer de kommende år.
Da reformen af erhvervsuddannelserne blev vedtaget i 2014, blev det besluttet, at de almene gymnasier fra 2017 og frem hvert år skal afgive 240 millioner kroner af deres midler til erhvervsskolerne.
Dertil kommer, at finansloven for 2017 lægger op til, at gymnasierne skal spare 150 millioner kroner om året.
I alt svarer det til en besparelse på to procent i 2016 og cirka fem procent i 2017.
Da størstedelen af gymnasiernes budget går til løn, er det her, størstedelen af pengene kan findes, fortæller Anne-Birgitte Rasmussen, der repræsenterer landets rektorer og er formand for Danske Gymnasier.
Hun mener også, at gymnasierne går en dyster tid i møde. Ifølge hende kan konsekvensen ved besparelserne være større frafald.
- Det bliver svært at bevare den tætte kontakt mellem lærer og elev, som vi har i gymnasiet og som er grundlag for, at vi lykkes med at få rigtig mange igennem. Også dem, der kommer med uddannelsesfremmed baggrund, siger Anne-Birgitte Rasmussen til Politiken.
/ritzau/