Farlig aflivningsvæske stjålet på Sjælland

Krimi
Politiet advarer mod en flaske aflivningsvæske, der er stjålet fra en dyrlæge i Vemmelev på Sjælland.

Politiet advarer mod en flaske aflivningsvæske, der er stjålet fra en dyrlæge i Vemmelev på Sjælland.

Det drejer sig om en sag, hvor der natten til mandag omkring klokken 4.30 var indbrud hos en dyrlæge på Stationsvej i Vemmelev.

Her blev der bl.a. stjålet 10 x 500 ml aflivningsvæske af mærket Pentobarbitalnatrium, oplyser Sydsjællands Politi.

Væsken er også livsfarlig for mennesker, advarer politiet.

Politiet advarer derfor om ikke at åbne flaskerne eller på anden måde komme i kontakt med indholdet, hvis man finder dem.

Ring i stedet til politiet på 114 og fortæl, hvor flasken/flaskerne befinder sig.

DEL GERNE artiklen med dine venner på Facebook!