Flammerne hærgede et enormt skovområde tirsdag i det nordlige Ukraine inden for den aflukkede sikkerhedszone rundt om Tjernobyl-værket, der har været lukket for drift siden den store katastrofe i 1986.
Ukraines premierminister Arseniy Yatsenyuk forklarede, at ilden var under kontrol, og at der tirsdag aften ikke var risiko for, at flammerne nåede det gamle atomkraftværk. Landets myndigheder undersøger muligheden for, at ilden kan være påsat, men det er endnu hverken blevet be- eller afkræftet.
Ilden har ramt flere af de skovområder, der stadig er kraftigt bestrålet, men det er stadig usikkert, om det betyder en ændring eller en stigning i strålingsniveauet. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup