I stadig flere familier ser man ikke julen som en festlig højtid. I stedet er den en grund til stor bekymring for, hvordan man skal skaffe penge til julemad og gaver til børnene.
Antallet af ansøgere til julehjælp er steget.
Julehjælpen.dk har i år allerede fået 4.572 ansøgninger. Selvom de er en måned til ansøgningsfristen 22. december er det næsten lige så mange som sidste år, hvor der kom 5.000.
Stifter af Julehjælpen.dk Rene Husted Vahl vurderer, at antallet af ansøgninger vil nå op på 10.000.
Han har selv læst de ansøgninger, der er kommet ind indtil nu. Omkring hver fjerde angiver gensidig forsørgerpligt som grunden til, at de har brug for hjælp.
”Jeg synes i grunden ikke, at der er kommet så mange flere arbejdsløse ansøgere. Men til gengæld er der rigtig mange som har den gensidige forsørgelse som begrundelse. Så der er slet ikke nogen tvivl om, at der er sket et stort skred,” siger Rene Husted Vahl.
Få dagpengeramte
Gensidig forsørgelsespligt blev indført 1. januar i år og betyder, at samlevende par skal forsørge hinanden, ligesom gifte par. Så hvis den ene får løn, får den anden kun halv kontanthjælp.
Da finansloven faldt på plads i torsdags efter forhandlinger mellem regeringen, SF og Enhedslisten, blev den gensidige forsørgerpligt afskaffet. Men først fra januar 2016.
Julehjælpen.dk har også ansøgere, der angiver, at de er faldet ud af dagpengesystemet, som grund til at de har brug for julehjælp.
”Men selvom de tilfælde er der, så er andelen indtil videre ikke ret stor,” siger Rene Husted Vahl.
Han får travlt op til jul, for hos julehjælpen.dk funger det sådan, at han matcher ansøgerne med folk, der frivilligt melder sig at at give, mad, tøj eller ting.
Fattigdom gør mere ondt efter tre år
I Dansk Røde Kors var der ansøgningsfrist på julehjælp i fredags. Her løb antallet af ansøgninger op på 6500, og det er langt fra alle lokalafdelinger, der har meldt ind.
Dansk Røde Kors vurderer, at det er 20 procent flere end sidste år. Organisationen registrer ikke årsagerne til, at familier søger om hjælp til mad og gaver i julen.
”Vi ved fra forskning, at når arbejdsløshed og få penge varer mere end tre år, så begynder det at blive rigtig svært, fordi alle reserver er brugt op. Så en del af stigningen er nok finanskrisens eftervirkninger,” siger præsident for Dansk Røde Kors Hanna Line Jakobsen.
Morten Ejrnæs er lektor fra Aalborg Universitet og har undersøgt, hvordan lave forsørgelsesydelser påvirker mennesker. Han mener, at både gensidig forsørgerpligt og den kortere dagpengeperioden kan forklare stigningen.
”Der er er god grund til at tro, at stigningen dækker over, at familier er kommet i akutte økonomiske problemer på grund af de her nye regler,” siger han.
Kun en brøkdel søger
Når familier pludselig har færre penge, skærer man ned på ting, der før har helt selvfølgelige for familien.
Men til jul kan man ikke løse det på den måde, særligt ikke, når der er børn.
”Forældre vil gøre meget for, at deres børn ikke kommer i en anderledes situation end deres jævnaldrene. Både hvad angår gaver, og det billede børnene har af, hvordan man fejrer jul. Derfor løser man det akutte problem ved at søge julehjælp,” siger han.
Han peger på, at selvom antallet af ansøgninger til julehjælp er steget, så vil der stadig sidde mange familier, der ikke har råd til at holde jul.
”Undersøgelser tyder på, at det kun er en brøkdel af dem, der faktisk har behov, der søger om julehjælp,” siger Morten Ejrnæs.