800.000.
Tallet er blevet nævnt igen og igen, når politikerne diskuterer danskere på overførselsindkomst. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er en af de politikere, der har gentaget tallet, når han proklamerede, at det skulle kunne betale sig at arbejde, og vi skulle flytte folk på passiv forsørgelse ind på arbejdsmarkedet.
Men hvor kommer tallet fra og passer det virkelig?
Tallet 800.000 henviser til det antal af danskere, der er på offentlig forsørgede, når man fraregner SU-modtagere. Det seneste tal fra udgangen af 2015, der i sidste uge kom fra Danmarks Statistik, viser dog, at der kun er tale om 757.139 danskere.
Professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen har i Information kaldt det "dybt misvisende" at bruge tallet, når man diskuterede, hvem det kan betale sig at arbejde for.
Det skyldes, at det er en broget skare, der er på kontanthjælp og størstedelen ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Hvem er de så?
Hvem er de så, danskerne på offentlig forsørgelse? Og hvor mange er klar til at tage et job, hvis de fik et tilbudt i morgen?
Følgende skema fra Danmarks Statistik viser de forskellige grupper, der udgør de offentligt forsørgede i Danmark.
En del af de offentligt forsørgede i statistikken har faktisk et job. Det gælder folk på sygedagpenge og barselsdagpenge, der til sammen udgør næsten 100.000 af de offentligt forsørgede.
Andre af dem har også en kontakt til arbejdsmarkedet i form af et fleksjob eller et skånejob. Det har i alt omkring 60.000 personer.
Udover dem er der ca. 30.000 i virksomhedspraktik, løntilskudsstillinger eller jobrotation. Disse mennesker er i støttet beskæftigelse, og forskere diskuterer, om de bør indgå i gruppen af ledige.
Så er der alle dem, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og derfor ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det gælder folk på førtidspension, efterløn og fleksydelse, der til sammen udgør næsten 295.000.
Hertil kommer en gruppe, der ikke er jobparate og derfor ikke betragtes som ledige i statistikerne. Det gælder for størstedelen af dem på kontanthjælp og folk, der for eksempel modtager revalideringsydelse eller ledighedsydelse.
I gruppen af ledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere finder vi kun 96.455 danskere. Derudover er 38.125 i gang med ’vejledning og opkvalificering’, som også ville kunne tage et job, hvis de fik det tilbudt. Dermed er der altså kun tale om omtrent 130.000 danskere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Når det kommer til stykket, er det altså umiddelbart kun en lille del af de offentligt forsørgede, der vil kunne komme i job, når man laver kontanthjælpsloft og på andre måder skærer i de offentlige ydelser for at øge det økonomiske incitament til at søge et job.