FAKTA: To store hovedorganisationer, der går med bryllupstanker

LO og FTF er Danmarks største fagforbund, men der er store forskelle på deres medlemstal og sammensætning.
LO-formand Lizette Risgaard kommer også til at stå i spidsen for den fælles hovedorganisation, hvis den vedtages fredag.
LO-formand Lizette Risgaard kommer også til at stå i spidsen for den fælles hovedorganisation, hvis den vedtages fredag. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix

LO og FTF har siden 2015 arbejdet på en sammenlægning. Fredag formiddag skal de to fagforbunds medlemmer afgøre, om den bliver til virkelighed.

Hvis de delegerede på to kongresser i Odense stemmer for fusionen - med to tredjedeles flertal begge steder - vil de to forbund slå sig sammen fra 1. januar 2019 under et nyt navn.

* LO er Danmarks største fagforbund. Det er en paraplyorganisation for 18 fagforeninger, hvoraf 3F, HK, FOA og Dansk Metal er de største. Håndværkere, industriarbejdere og butiksansatte er blandt de største grupper.

* Der er omkring en million medlemmer af LO's forbund, hvoraf cirka 800.000 er i arbejde. Privatansatte fylder mest.

* FTF er fællesforbund for 75 mindre medlemsorganisationer og har 450.000 medlemmer, med omkring 350.000 i arbejde. Størstedelen er offentligt ansatte.

* De største FTF-forbund er Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, og Bupl, der er pædagogernes fagforening.

Kilder: LO, FTF, Ugebrevet A4.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.