FAKTA: Team Sky har domineret cykelsporten

Sport
Sky stopper sponsorat af succesfuldt cykelhold (Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix)

Seks ud af de seneste syv udgaver af Tour de France er vundet af en Sky-rytter. Senest af Geraint Thomas i år.

Det britiske medie Sky stopper som sponsor for cykelholdet Team Sky ved udgangen af 2019.

Holdet har domineret cykelsporten siden debuten i 2010.

Ifølge Sky selv har holdet vundet 322 sejre siden 2010. Her er fakta om holdet og et overblik over nogle af holdets største meritter:

* Holdet blev skabt med en målsætning om, at det inden for fem år ville føre en brite frem til sejr i Tour de France. Derudover slog man sig op på at have nultolerance over for doping. Enhver ansat eller rytter måtte ikke tidligere have være fedtet ind i doping.

* 6 samlede sejre i Tour de France. Bradley Wiggins sejrede i 2012, Chris Froome har vundet fire gange i alt, og Geraint Thomas, vandt det franske etapeløb i år. Alle tre er briter.

* 1 samlet sejr i Giro d'Italia (Chris Froome i 2018).

* 1 samlet sejr i Vuelta a España (Chris Froome i 2017).

* 5 samlede sejre i Paris-Nice.

* 6 samlede sejre i Critérium du Dauphiné.

* 1 sejr i Milan-San Remo.

* 1 sejr i Liège-Bastogne-Liège.

/ritzau/