FAKTA: Sommerbuk og spidskål til kronprinsen fødselsdag

I anledningen af kronprins Frederiks 50-års-fødselsdag bliver der serveret asparges, nye kartofler og sommerbuk ved gallataflet på Christiansborg Slot. (Foto: Foto: Henning Bagger/Scanpix)

Gæsterne får vin fra Chateau de Cayx og vildt fra Danmark ved gallataffel lørdag aften på Christiansborg.

Der bliver serveret mad for flere end 300 gæster, når kronprins Frederiks 50-års-fødselsdag lørdag aften fejres i Riddersalen på Christianborg.

Det danske forår har sat sit tydelige præg på menuen, og så er der produceret en særlig vin til anledningen: "S.A.R. Le Prince Heritier Frederiks 50 Ans - 26.05.2018."

Se hele menuen her:

* Aspargesflan.

* Vild brøndkarse og fjordrejer.

* Ryg af dansk sommerbuk.

* Spidskål, nye danske kartofler og morkelsauce.

* Roqueforttærte.

* Rabarber- og citronmousse.

Vin:

* "La Cigaralle du Prince 2014", Cahors.

* "S.A.R. Le Prince Heritier Frederiks 50 Ans - 26.05.2018", Cahors.

* Moët et Chandon, Cuvée M&H Special.

Den Kongelige Livgardes Musikkorps står for musikken under gallataflet.

Kilde: Kongehuset.dk.

/ritzau/