Transportministeriet og trafikminister Ole Birk Olesen kritiserer torsdag Molslinjens drift på ruterne til og fra Bornholm. Manglende indberetning af aflysninger og forsinkelser giver samtidig en bod på ikke under en million kroner.
Molslinjen overtog driften 1. september og er siden blevet kritiseret fra flere sider for, at driften opleves som ustabil.
Molslinjen må aflyse hurtigfærger ved vind over 16 meter i sekundet. Her skal der dog indsættes en erstatningsfærge. Hvis vindstyrken er over 23 meter i sekundet må alle færger aflyses.
Læs her, hvordan driften er gået i september.
* Rønne - Ystad:
- Der har været 240 planlagte afgange.
- 16 afgange eller 6,7 procent af disse er blevet aflyst.
- 10 procent eller 24 afgange har været forsinket ved ankomst.
- Heraf 10 afgange med op til 20 minutter, 12 afgange med op til 40 minutter og to afgange med op til 60 minutter.
* Rønne - Køge:
- Der har været 59 planlagte afgange.
- Ingen er blevet aflyst.
- 16 afgange eller 27 procent har været forsinket.
- 11 afgange har været forsinket op til en time, mens fem afgange har været forsinket op til fire timer.
* Samlet:
- Der har i alt været 299 planlagte afgange til og fra Bornholm.
- 16 afgange eller 5,4 procent er blevet aflyst.
- 35 afgange eller 11,7 procent har været forsinket op til en time. Fem afgange eller 1,7 procent har været forsinket op til fire timer.
Kilder: Molslinjen
/ritzau/