FAKTA: Så meget giver Danmark i ulandsbistand

Udgifter til afviste asylansøgere kan ikke længere anses for at være udviklingsbistand. Til gengæld kan udgifter til familiesammenførte flygtninge fremover tælle med. (Foto: Foto: Bax Lindhardt/arkiv/Scanpix)

Størstedelen af ulandsbistanden går til fattige lande. Men nogle udgifter til flygtninge regnes også med.

Regeringen ændrer opgørelsen af dansk ulandsbistand, efter at den økonomiske samarbejdsorganisation OECD har ændret retningslinjer.

Her er en opdateret oversigt over den danske ulandsbistand, der i alt er på 15,9 milliarder kroner i 2018.

* Langt den største del, 12,8 milliarder kroner, går til bistand til udviklingslandene. Det er blandt andet støtte til udvalgte lande i Afrika og Asien.

Det er også indsatser i de såkaldte nærområder. Altså områder, der ligger tæt på krigs- eller kriseområder og derfor modtager særligt mange flygtninge.

Der gives også støtte til civilsamfundsorganisationer og til klima og miljø.

Derudover bruges nogle af pengene på at evaluere ulandsbistanden og oplyse om den.

* Den næststørste post i udviklingsbudgettet er 1,2 milliarder kroner, der kanaliseres gennem EU-systemet.

* Udgifterne til modtagelse af flygtninge i Danmark er den tredjestørste post i opgørelsen. Der er sat 965 millioner kroner af til det formål. Med de nye regler ville de udgifter egentlig være 100 millioner kroner højere.

Men regeringen forventer faktisk, at de bliver lavere end budgetteret. Det skyldes blandt andet, at der kommer færre asylansøgere til Danmark, end regeringen regnede med, da finansloven blev vedtaget.

Det er blandt andet udgifter til integrationsydelse, danskundervisning og flygtninges brug af sundhedsydelser, der indgår i udviklingsbistanden.

* 730 millioner kroner går til at administrere ulandsbistanden.

* Derudover går den danske ulandsbistand blandt andet til ulandsforskningen under Dansk Institut for Internationale Studier og til FN's fredsbevarende operationer.

Kilde: Finansministeriet.

/ritzau/