FAKTA: Så hurtigt udvikler økologien sig i Danmark

Danskerne spiser stadig mere økologi. (Foto: Foto: Jens Nørgaard Larsen/akriv/Scanpix)

Over en tiendedel af det danske landbrugsareal er om kort tid økologisk

Der har de senere år været en markant stigning i ansøgningerne til omlægning eller udvidelse af det økologiske areal i Danmark, der ifølge den seneste opgørelse fra 2016 nu udgør 217.000 hektar.

Støtteordningen økologisk arealtilskud under det danske Landdistriktsprogram gives som femårige tilsagn. Tilskuddet består af et basistilskud med mulighed for tillæg til omlægning og reduceret anvendelse af kvælstof samt et frugt- og bærtillæg.

* Salget af økologiske varer i danske supermarkeder og butikker nåede med en stigning på 14 procent fra 2015 til 2016 op på 8,0 milliarder kroner. Det økologiske detailsalg udgjorde i 2016 9,6 procent af det samlede fødevaredetailsalget.

* Salget til økologisk foodservice som kantiner, hoteller og restauranter steg med 21 procent til 2 milliarder kroner bare fra 2015 til 2016. Økologiske varer udgjorde i 2016 9,2 procent af det samlede fødevaresalg til foodservice sektoren.

* Eksporten af økologiske fødevarer og produkter steg med 13 procent til knap 2 milliarder kroner fra 2014 til 2015.

Kilde: Miljø- og fødevareministeriet.

/ritzau/