Det statskontrollerede russiske energiselskab Gazprom har de seneste fem år hvert år solgt mere naturgas til Danmark.
Her er tallene i milliarder kubikmeter gas:
* 2013: 0.3
* 2014: 0.4
* 2015: 0.7
* 2016: 1.7
* 2017: 1.8
* 2018: 1,1 milliarder kubikmeter i årets første syv måneder, hvilket er en 11,9 procent stigning i forhold til samme periode i 2017.
Den russiske naturgas, som ender i Danmark, sendes til Tyskland og derfra videre ind i Sønderjylland via den såkaldte Ellund-Egtved-forbindelse.
Danmark producerer dog selv mere naturgas i felterne i Nordsøen end de cirka 2,5 milliarder kubikmeter gas, der årligt sendes ud i det danske gasnet.
Derfor bliver langt størstedelen af den indkøbte russiske gas slet ikke sendt ud i det danske forsyningsnet, men bliver i stedet solgt på de europæiske gasbørsmarkeder og sendt videre ned i Europa.
Den altdominerende danske indkøber af gas fra Gazprom er Ørsted.
Årsagen til, at virksomheden køber stadig mere russisk gas, skal findes i en aftale mellem Ørsted og Gazprom fra 2006.
Her indgik de to energiselskaber en langsigtet kontrakt, og det er blandt andet leverancer i forbindelse med denne, der gør, at indkøbet stiger, selv om Danmark producerer mere gas, end de danske forbrugere køber.
Kilde: Gazprom, Energinet, Nordstream.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.