Der er flere årsager til, at nogle danske virksomheder vælger at ansætte østeuropæisk arbejdskraft fremfor dansk.
Det viser en rapport fra Beskæftigelsesministeriet, som Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet (Faos) har lavet.
Når virksomhederne bliver spurgt, hvad det vigtigste motiv for at ansætte arbejdskraft fra Østeuropa er, svarer:
* 42 procent, fordi der er mangel på kvalificeret dansk arbejdskraft.
* 16 procent, at det er for at få øget fleksibilitet med hensyn til placering af arbejdstiden.
* 7 procent, at det er for at reducere lønudgifterne.
* 8 procent, at østeuropæisk arbejdskraft er bedre, mere arbejdsvillig og bedre kvalificeret.
* 7 procent, at de ansætter i lige konkurrence med danske ansøgere.
* 6 procent, at de bruger østeuropæisk arbejdskraft, fordi de ikke har haft danske ansøgere.
* 5 procent, at det ikke har været et bevidst valg.
* 8 procent, at ansættelsen bunder i andre begrundelser.
Kilde: Faos, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.
/ritzau/