I USA kalder de det "the fiscal cliff" - den økonomiske afgrund. Den kan blive en realitet, hvis demokrater og republikanere ikke inden nytår lander en aftale om den amerikanske økonomi.
* Det er tidspunktet ved nytår, hvor skattelettelserne fra Bush-årene ophører, og hvor automatiske besparelser på forsvaret og flere velfærdsordninger går i gang. Disse områder beskæres i en periode med op mod 10 procent.
* Det kan få USA's økonomi til at skrumpe med flere procent, advarer Den Internationale Valutafond (IMF).
* I august 2011 var USA tæt på at erklære sig bankerot. Først i sidste øjeblik gik Republikanerne med til at hæve USA's gældsloft, så regeringen kunne optage nye lån.
* I forbindelse med krisen blev det aftalt at nedsætte et tværpolitisk udvalg, der skulle fremlægge forslag til, hvordan det amerikanske budgetunderskud kan nedbringes.
* For at lægge pres på politikerne var der indbygget en mekanisme: Hvis de ikke kunne blive enige, ville automatiske besparelser på forsvaret, medicinsk hjælp til pensionister og andre velfærdsordninger gå i gang fra 1. januar 2013.
* Det tværpolitiske udvalg måtte få måneder senere opgive at nå til enighed.
* Demokraterne ønsker, at den amerikanske middelklasse skal bevare skattelettelserne, mens kun de rigeste skal betale mere.
* Republikanerne vil derimod ikke hæve skatterne for de rigeste.
Kilde: Kongressens Budgetkontor, New York Times
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.