FAKTA: Hvad er en forvaringsdom?

Krimi
Herstedvester Fængsel (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Drabs- og voldsmand Peter Kronholm vil på fri fod. Han er dømt til forvaring.

Peter Kronholm, alias "Klædeskabsmorderen" og "Mr. Smiley", vil prøveudskrives fra sin forvaringsdom - altså løslades.

Han dræbte i 1993 en 33-årig kvinde og udsatte under sin prøveløsladelse i 2006 en 26-årig kvinde for grov vold. Sidstnævnte førte til en dom til forvaring på ubestemt tid.

Læs her om, hvad forvaring er:

* Forvaring er formelt set ikke en straf, men en foranstaltning, der træder i stedet for straf, når den dømte anses for at være særligt farlig.

* På den måde minder forvaring om fængsel på livstid. Det er de eneste former for frihedsberøvelse af ikke-utilregnelige personer, som er uden tidsbegrænsning.

* Forvaring kan kun gives, hvis den dømte anses for at være farlig. Formålet er at beskytte samfundet mod den pågældendes farlighed.

* En dom til forvaring forudsætter, at retten finder det nødvendigt med en tidsubestemt foranstaltning frem for straf for at forhindre den dømte i at begå ny farlig kriminalitet.

* En forvaringsdømt kan forlange, at anklagemyndigheden skal indbringe hans sag for retten. Hvis retten siger nej til løsladelse, må den dømte vente et halvt år, før sagen igen kan indbringes.

* Efter tre års forvaring - og siden en gang om året - har Kriminalforsorgen pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.

* Rigsadvokaten har pligt til at sikre, at en forvaringsdømt ikke sidder længere end nødvendigt, men det er i sidste ende op til retten at bestemme, om den dømte kan prøveudskrives - altså løslades.

* Inden der sker prøveudskrivning, vil der i reglen være et længere forløb, hvor den dømte først får ledsaget udgang og siden får lov til at forlade fængslet på egen hånd.

* For at opnå de friheder kan Kriminalforsorgen stille en række betingelser, for eksempel at den dømte skal behandles med en bestemt type medicin.

* Forvaring forveksles ofte med dom til anbringelse. Forskellen er dog, at anbringelse anvendes over for utilregnelige personer - for eksempel sindssyge og mentalt retarderede.

* Hvor forvaringsdømte opholder sig i et fængsel, så bliver de anbringelsesdømte anbragt på for eksempel en psykiatrisk afdeling eller et bosted for mentalt handicappede.

Kilder: Kriminalforsorgen, Straffeloven, Prøveudskrivningsbekendtgørelsen.

/ritzau/