Regeringen udpegede i 2015 blandt 20 ansøgere ti projekter, der skulle bane vej for øget kystturisme og vækst i vandkantsdanmark.
Projekterne fik en femårig forsøgsperiode til at realisere sig og dispensation for de sædvanlige begrænsninger for byggeri i kystzonen.
Her står de ti projekter i dag ifølge Ritzaus rundringning:
* Øhavscenter Christiansminde - Svendborg Kommune: Hotelværelser bygget ind i terrænet, cykelsti og promenade.
- Opgivet på grund af manglende finansiering.
* New Nordic Coast - Gribskov Kommune: Nyt strandhotel og strandmole med havbad.
- Droppet på grund af manglende finansiering.
* Søndervig Feriepark - Ringkøbing-Skjern Kommune: 500 feriehuse og Nordeuropas største badeland mm.
- Skal ændres fra feriehuse til sommerhuse. Er afhængig af et nyt landsplandirektiv.
* Nordals Ferieresort - Sønderborg Kommune: To hoteller, op til 400 ferieboliger, campingpladser mm.
- Skal ændres fra feriehuse til sommerhuse og er afhængig af et nyt landsplandirektiv og arbejder fortsat på finansiering.
* Aquapark Møn - Vordingborg Kommune: Ferie- og oplevelsescenter og op til 500 ferieboliger på den gamle sukkerfabrik.
- Er i proces og håber på delvis indvielse i 2020.
* Safari Lodge Knuthenborg i Lolland Kommune: 200 overnatningsenheder og konference- og spisefaciliteter.
- Safariparken stiler mod selv ved at hæve besøgstallet gradvist at finansiere projektet i etaper.
* Besøgscenter Stevns Klint i Stevns Kommune.
- Er i positiv dialog med store fonde.
* Blåvand Strandpark - Varde Kommune: Wellness, 50 luksusferielejligheder og restaurant og naturpromenade.
- Kommunen har lige vedtaget lokalplan trods mange lokale protester. Som næste skridt skal Naturstyrelsen sælge den nødvendige jord.
* Løkken Klithotel - Hjørring Kommune: Nedslidt hotel erstattes af et nyt.
- Kommunen satser inden sommer på afklaring af, om økonomien holder.
* Strandliv Fjellerup - Norddjurs Kommune: Byggeri med fokus på leg, læring og sport ved Fjellerup Strand.
- Projektet skal i 2018 tage endelig form, og der skal findes yderligere kapital.
Kilder: Erhvervsministeriet og Ritzau.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.