Her er nogle af hovedelementerne i regeringens vandplaner, som Natur- og Miljøklagenævnet ophævede på grund af en for kort høringsfrist.
Til gengæld skal loven om randzoner fortsat overholdes, fastslår Miljøministeriet og Fødevareministeriet efter at have gransket konsekvenserne af, at vandplanerne i sidste måned blev stemplet ugyldige.
Vandplaner:
* Målet med vandplanerne er at forbedre vandkvaliteten i op til 5300 kilometer vandløb ved at forbedre de fysiske forhold i vandløbene.
* Kvælstofudledningen fra landbruget skal reduceres med cirka 9000 ton frem mod 2015, og derudover vil regeringen fremlægge en køreplan for en reduktion af yderligere minimum 10.000 ton.
* Ved at reducere udledningen af fosfor med op til 190 ton vil regeringen sikre bedre vandkvalitet i danske søer.
* Tilstanden i vandløb og søer skal desuden forbedres ved at reducere forurening fra såkaldte punktkilder såsom renseanlæg og spredt bebyggelse.
* Der er udarbejdet i alt 23 vandplaner. De 23 vandplaner viser, hvordan den samlede indsats for vandmiljøet skal fordeles i hele landet. Hver vandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets vandløb, søer, kystvande og grundvand.
* Til hver vandplan er der desuden knyttet et indsatsprogram, som beskriver, hvilken indsats og hvilke virkemidler der skal til for at nå de mål, som er opstillet i vandplanerne.
* En del af vandplanerne handler om miljøafgrøder, der tegner sig for 140.000 hektar på landsplan, og de er nu foreløbig udskudt frem til høstsæsonen 2014/15.
* Miljøafgrøderne dyrkes, efter at en hovedafgrøde er høstet, og optager de næringsstoffer, der er i jorden, så de ikke vaskes ud i vandmiljøet.
* Miljøafgrøderne, der for eksempel kan være græs eller kornafgrøder, pløjes ned forud for såning af vårsæd. Herefter vil næringsstofferne igen blive frigivet, så den nysåede vårsæd kan udnytte dem.
Randzoner:
* Randzonerne er på 160.000 hektar.
* Randzoner gør det forbudt for landmænd at dyrke afgrøder 10 meter fra åer, søer og vandløb.
* Fra 1. februar kan landmænd søge om kompensation for det stykke jord, de ikke kan dyrke. Til det er der oprettet en pulje på 200 millioner kroner.
(Kilder: Naturstyrelsen, Miljøministeriet og Fødevareministeriet)
/ritzau/