Ritzau
Opdateret kl. 02:54
Den nordkoreanske hær har orienteret leder Kim Jong-un om dens plan om at angribe den amerikanske stillehavsø Guam. Det oplyser styrets statsmedie, KCNA.
Bliv klogere på øen Guam her:
* Guam er amerikansk territorium og ligger i det vestlige Stillehav.
* Øen er 550 kvadratkilometer stor og har en befolkning på godt 160.000 mennesker.
* Guam blev erobret af USA fra Spanien i 1898 under den spansk-amerikanske krig.
* Der er omkring 6000 amerikanske soldater på Guam. Næsten en tredjedel af øen er kontrolleret af det amerikanske militær.
* The Joint Region Marianas er en amerikansk militærkommando på øen, der kombinerer militærbaserne Anderson Air Force Base og Naval Base Guam.
* Anderson Air Force Base huser B52-bombefly samt jagerfly.
* Øverstbefalende i det amerikanske militær har refereret til Guam som USA's "permanente hangarskib".
* Guam er en del af Mikronesien og ligger cirka 5300 kilometer nord for den australske storby Sydney og omkring samme afstand fra den amerikanske delstat Hawaii.
* Øen ligger sydøst for Nordkorea omkring 3400 kilometer fra hovedstaden Pyongyang.
* Alle, der fødes på Guam, er amerikanske statsborgere.
Kilde: ABC News
/ritzau/