Forskere fra Københavns Universitet har kortlagt Folketingets begrundelse for, at Danmark gik i krig i Kosovo, Afghanistan og Irak.
Udredningen fokuserer på forløbet op til, at beslutningen om dansk krigsdeltagelse er blevet truffet.
Forskerne kommer med følgende hovedkonklusioner:
* Danmarks militære engagement afspejler generelt de politiske beslutningstageres vilje til at imødekomme USA’s ønsker om militære bidrag.
Der er ikke tale om direkte pres fra USA med trusler om sanktioner eller løfte om gevinster.
* Både beslutningen om at bidrage og beslutningen om indholdet i det militære bidrag formes snarere end de besluttes af centrale ministre, embedsmænd og repræsentanter for Forsvaret i dialog med alliancepartnere, væsentligst USA.
En serie af mindre beslutninger indsnævrer gradvis handlerummet og øger de politiske omkostninger ved at forfølge alternative muligheder.
* Regeringen har en minimalistisk informationspraksis over for Det Udenrigspolitiske Nævn. Regeringen rådfører sig typisk med Det Udenrigspolitiske Nævn sent i processen i forbindelse med de beslutninger, som kræver Nævnets inddragelse.
Uformelle kontakter mellem regeringen og Folketinget spiller en væsentlig rolle i beslutningsprocessen.
Kilde: "Uvildig udredning af baggrunden for Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak".
/ritzau/