Mandag har menneskeheden brugt alle de ressourcer, kloden kan genskabe på et år. Dermed er resten af året overforbrug.
WWF Verdensnaturfonden har en række forslag til, hvordan man kan hjælpe til med at overforbruge mindre:
* Generel opmærksomhed:
Helt overordnet opfordrer foreningen til, at man bruger med omtanke. Siger nej til engangsbestik, bruge mulepose, har en vandflaske osv. Og forlænge levetiden på sine ting ved at reparere dem.
* Køb bæredygtigt fanget fisk.
Når man køber fisk, så kan man købe MSC-mærket af slagsen. Det er certificeret bæredygtigt.
* Køb bæredygtigt produceret træ.
Træ, der er mærket med FSC, bliver fældet i skove, hvor det er sikret, at der ikke bliver fældet mere træ hvert år, end der vokser til. Samtidig er skovene drevet med fokus på biologisk mangfoldighed, og medarbejderne har ordnede forhold.
* Fokus på palmeolie
Palmeolie er i en lang, lang stribe produkter. Men palmeolie bliver ofte produceret i Asien ved, at store skovarealer bliver brændt ned til grunden for at give plads til oliepalmeplantager.
RPSO-certificeret palmeolie er lavet med fokus på at sikre regnskoven mod netop dette.
* Fokus på dyrefoder når man køber kød
Mange dyr i landbruget bliver fodret med sojabønner. Men ofte kommer de fra produktion, der går hårdt ud over skove i eksempelvis Brasilien.
Derfor opfordrer WWF Verdensnaturfonden til, at alle lægger pres på landbruget til at købe RTRS-certificeret soja, der belaster naturen mindre.
Kilder: WWF Verdensnaturfonden
/ritzau/