Efter at otte læger har været beskyldt for at have chikaneret akuttelefon 1813 i Region Hovedstaden, er syv af lægerne tirsdag gået fri af beskyldningerne.
Her følger en række informationer om sagen om mulig chikane af 1813-akuttelefonen:
* I de første par uger af 2014 skulle flere læger have ringet til akuttelefonen mere end 255 gange sammenlagt.
* En del af de mange opkald i januar menes at komme fra en gruppe praktiserende læger, som er modstandere af den nye akuttelefon og på den måde ville chikanere linjen.
* En enkelt af lægerne skulle angiveligt have ringet 115 gange til 1813 inden for én time.
* Når lægen kom igennem til en sygeplejerske, konstateredes blot: "Der er ikke andet, jeg vil bare klage over det her, fordi det er simpelthen urimeligt."
* Tirsdag den 1. april vurderer Lægeforeningens Lægeetiske Nævn, at syv uf af de i alt otte læger ikke har overtrådt de etiske regler for læger i 1813-sagen.
* I tilfældet med den ottende læge ønsker Lægeetisk Nævn yderligere oplysninger fra lægen.
* Nævnet kan give kritik og i yderste tilfælde indstille den sidste læge til eksklusion af Lægeforeningen.
* Lægeforeningens Lægeetiske Nævn består af fem medlemmer, som vælges af Lægeforeningens repræsentantskab.
Kilde: Lægeforeningen
/ritzau/