Den smitsomme MRSA-bakterie fortsætter med at florere.
Læs om bakterien her:
* MRSA er den engelske forkortelse for methicillinresistente stafylokokker.
* Det særlige ved MRSA er, at det er en type stafylokokker, der er resistente over for en række antibiotika, som ellers er standardbehandlingen mod stafylokokker.
* Blandt andet er de resistente over for methicillin, der er i familie med almindeligt penicillin.
* Infektionerne er vanskeligere at behandle end infektioner med almindelige stafylokokker og kræver behandling med meget specielle antibiotika.
* Den variant af MRSA, der har fået mest omtale i Danmark, er den såkaldte husdyr-MRSA eller MRSA CC398.
* MRSA CC398 er en særlig type MRSA, som findes hos dyr, og som kan smitte til mennesker.
* I Danmark er den først og fremmest fundet hos svin - deraf navnet svine-MRSA.
* MRSA CC398-bakterien er normalt ufarlig for svinene, men den smitter til mennesker, hvor den kan forårsage alvorlige infektioner.
* Er man sund og rask, er risikoen for at blive syg af MRSA CC398 minimal. Bakterien er mest risikabel, hvis man bliver opereret, da bakterien kan give sårinfektion eller trænge ind i blodbanen og give blodforgiftning.
* Stafylokokker er en naturlig del af bakteriefloraen hos cirka halvdelen af alle mennesker, og man kan ikke mærke, om man har stafylokokker for eksempel i næsen eller på huden.
* MRSA CC398 smitter overvejende personer, der er i direkte kontakt med levende svin. Selv om MRSA CC398 kan findes i kød, er der ikke noget, der tyder på, at tilberedning og spisning af kødet udgør en væsentlig smittekilde.
Kilder: Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.