Onsdag er den whistleblower, der i 2013 advarede Danske Banks ledelse om store svigt i bankens estiske filial, stået frem.
Der er tale om briten Howard Wilkinson, der var chef for Danske Markets i Baltikum.
Onsdag i sidste uge gjorde en intern undersøgelse det klart, at Danske Bank er blevet brugt til at overføre pengebeløb for tusindvis af mistænkelige udenlandske kunder i bankens estiske filial.
Her følger et overblik og en tidslinje over sagen:
* I slutningen 2006 køber Danske Bank finske Sampo Bank for 30 milliarder kroner, og med i handlen er den estiske afdeling, der senere bliver centrum for sagen.
* I starten af 2007 bliver Danske Bank advaret om mistænkelige kunder i sin estiske filial. Ifølge finanstilsynet i Estland og den russiske centralbank bruger kunder banken til blandt andet hvidvask.
* I 2009 kommer det estiske finanstilsyn med endnu en kritisk rapport om Danske Bank, men den er ikke helt så hård som to år tidligere.
* I 2013 stopper den amerikanske bank JPMorgan sit samarbejde med Danske Bank som følge af hvidvaskforebyggelse. Danske Bank går i gang med at undersøge udenlandske kunder, men undersøgelsen blev ikke ført til ende.
* I slutningen af 2013 sender en whistleblower en rapport til et medlem af direktionen. Rapporten advarer om store problemer med hvidvask i Estland.
* I 2014 advarer Danske Banks interne revision om problemer i Estland. Et internt brev beskriver, at de ansatte ligefrem skulle have hjulpet med at skjule kunderne for myndighederne.
* I 2015 stopper Deutsche Bank sit samarbejde med Danske Bank i Estland og advarer om mistænkelige kunder. Samme år lukker Danske Bank filialen i Estland for udenlandske kunder.
* I marts 2017 skriver Berlingske Business for første gang om sagen. Siden beskriver avisen, hvordan alt fra russiske rigmænd til regimet i Aserbajdsjan har kanaliseret milliarder gennem banken i Estland.
* I september 2017 sætter Danske Bank gang i en intern undersøgelse.
* I maj udtaler Finanstilsynet hård kritik af Danske Banks ledelse og pålægger banken at sætte fem milliarder kroner til side.
* I juli skriver Berlingske, at omfanget af hvidvask gennem Danske Banks estiske afdeling kan være mindst 53 milliarder kroner.
* Senere i juli oplyser Danske Bank, at den brutto har tjent 1,5 milliarder kroner på udenlandske kunder i Estland. Danske Bank uddyber ikke, hvor stor en del af de penge, der kommer fra kriminelle kunder.
* I august indleder Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik), i daglig tale kaldet bagmandspolitiet, en efterforskning af Danske Bank.
* I september skriver Wall Street Journal, at amerikanske myndigheder har startet en undersøgelse af sagen.
* 19. september offentliggør Danske Bank sin egen undersøgelse af sagen. Op mod 6200 kunder har brugt banken til mistænkelige overførsler, men banken er ikke i stand til at sætte beløb på omfanget.
/ritzau/