FAKTA: Danmark har overtal i sejre mod Norge

Sport
Danmark og Norge har spillet et enkelt opgør af de seneste ti uafgjort. (Foto: John Macdougall/Ritzau Scanpix)

Det danske håndboldlandshold har statistikken med sig, når det søndag spiller VM-finale mod Norge.

Det danske herrelandshold i håndbold er af flere eksperter spået som favoritter, når det søndag løber på banen til VM-finalen mod Norge.

Og ser man på statistikkerne, så er der noget om snakken.

Danmark har vundet seks af de seneste ti opgør mod Norge.

Nordmændene har vundet tre, mens et enkelt er endt uafgjort.

Her kan du få et overblik over de seneste ti kampe mellem Danmark og Norge.

Vinderen står først:

* 17. januar 2019: Danmark-Norge 30-26 (VM).

* 8. april 2018: Danmark- Norge 33-23 (Golden League).

* 6. januar 2018: Norge-Danmark 27-25 (Golden League).

* 26. oktober 2017: Danmark-Norge 24-19 (Golden League).

* 9. april 2016: Danmark-Norge 25-25 (OL-kvalifikation).

* 9. januar 2016: Danmark-Norge 34-30 (Golden League).

* 7. november 2015: Danmark-Norge 33-28 (Golden League).

* 4. april 2014: Norge-Danmark 32-31 (Golden League).

* 4. januar 2014: Danmark-Norge 34-22 (Golden League).

* 3. november 2013: Norge-Danmark 32-26 (Golden League).

/ritzau/