Torsdagens Europa League-dyst mellem Malmö FF og Chelsea er på papiret et meget ulige opgør.
Det ene hold spiller i Allsvenskan, mens det andet er et af Premier Leagues tophold med en stenrig russisk ejer i ryggen.
Chelsea er derfor storfavorit til at gå videre. Her kan du blive klogere på torsdagens kombattanter:
Malmös tidligere kampe mod engelske hold:
* 2013 i Europa League-kvalifikationen: Malmö FF-Swansea 0-0.
* 2013 i Europa League-kvalifikationen: Swansea-Malmö FF 4-0.
* 1995 i Uefa Cup: Nottingham Forest-Malmö FF 1-0.
* 1995 i Uefa Cup: Malmö FF-Nottingham Forest 2-1.
* 1979 i Europa Cup for mesterhold: Nottingham Forest-Malmö FF 1-0.
Chelseas tidligere kampe mod svenske hold:
* 1998 i Europa Cup for pokalvindere: Helsingborg-Chelsea 0-0.
* 1998 i Europa Cup for pokalvindere: Chelsea-Helsingborg 1-0.
* 1971 i Europa Cup for pokalvindere: Chelsea-Åtvidaberg 1-1.
* 1971 i Europa Cup for pokalvindere: Åtvidaberg-Chelsea 0-0.
På vej til 16.-delsfinalen i Europa League:
* Malmö spiller torsdag sin europæiske kamp nummer 15 i denne sæson. Det er klubrekord.
* Malmö har aldrig før deltaget i Europa Leagues knockoutkampe.
* Chelsea er et af syv hold, der gik ubesejret gennem gruppespillet. De andre er Salzburg, Dinamo Zagreb, Arsenal, Betis, Villarreal og Eintracht Frankfurt.
* Chelsea er en af to tilbageværende klubber i Europa League, der tidligere har vundet turneringen. Den anden er Sevilla.
Kilder: Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), transfermarkt.com.
/ritzau/