Den danske bryggerigigant Carlsberg er blandt de største i verden og producerer millioner og atter millioner liter øl.
Læs her om bryggerigruppen, som torsdag har offentliggjort salgstal for årets første ni måneder, hvor salget har nydt godt af det gode sommervejr i Europa:
* Carlsberg er verdens tredjestørste bryggerigruppe.
* Carlsberg er vokset de senere år gennem en række internationale opkøb og rykkede fra fjerde- til tredjepladsen, da Anheuser-Busch og SABMiller fusionerede for nylig.
* Ud over Carlsberg har bryggerigruppen en lang række mærker under sit tag, som sælges i 140 lande verden over.
* Foruden Carlsberg og Tuborg sælger koncernen også ølmærkerne Baltika, Holsten, Grimbergen og Kronenbourg.
* Carlsberg har omkring 41.000 ansatte og har kontorer i 40 lande på verdensplan.
* I Danmark arbejder cirka 1500 medarbejdere med at producere og levere Carlsberg, Tuborg og Coca-Cola-produkter.
* Carlsberg solgte i 2017 107,1 millioner hektoliter øl og 19,2 millioner hektoliter "Andre drikkevarer". En hektoliter svarer til 100 liter.
* Bryggerigruppen har en række sponsorater i sportens verden - især fodbold.
* Carlsberg blev grundlagt i 1847 af bryggeren J.C. Jacobsen. Historien om bryggeren er tidligere skildret i tv-serien "Bryggeren".
Kilder: Carlsberg