Lauritz.com har torsdag aflagt et årsregnskab, der er skæmmet af en stor nedskrivning på en erhvervsejendom på Østerbro.
Læs mere om selskabet her:
Lauritz Christensen Auktioner blev stiftet i 1885 og levede et stille liv, indtil forretningen blev købt af svenske Bengt Sundstrøm.
Han gjorde auktionsforretningen digital og lagde dermed grunden til en stor ekspansion, hvor auktionsomsætningen er steget fra 20 millioner kroner til lige knap 900 millioner kroner sidste år.
Lauritz.com ejer 26 auktionshuse i seks lande. Foruden Danmark drejer det sig om Sverige, Tyskland, Finland, Norge og Belgien.
Lauritz.com beskæftiger mere end 350 medarbejdere.
Selskabet har med tiden opkøbt flere auktionsvirksomheder, blandt andet danske QXL og Stockholms Auktionsverk.
Mere end 300.000 varer opnåede hammerslag i 2017.
Selskabet gik på børsen i Stockholm i juni 2016. Dengang kostede en aktie 15 svenske kroner. 21. februar 2018 lød lukkekursen på 2,46 svenske kroner.
Kilde: Lauritz.com.
/ritzau/